Skip to content

Opmærkning af organisationsenheder#

Indledning#

Formålet med at komponenten er ved import af data i MO automatisk at opmærke organisationsenhederne, så det bliver muligt at differentiere mellem forskellige organisationer i MO. Dermed bliver det også muligt at kunne bestemme, hvilken organisation der skal sendes videre til andre systemer, fx den administrative organisation til FK Organisation og Active Directory.

Regler for opmærkning af organisationsenheder i MO#

Opmærkning af en enhed sker automatisk, når der er relevante ændringer. Når enheden skal opmærkes i MO, gøres det ifølge disse regler:

1. Linjeorganisation: Hvis orgenheden har "NY"-niveau eller "Afdelings”-niveau i departmentlevel og har medarbejdere eller tilknytninger i sig, skal enheden være en del af linjeorganisationen. Dette gælder kun enheder under den administrative organisations rod-enhed ("XX Kommune"), hvis UUID vil blive sat i konfigurationen.

2. Selvejende institutioner: Hvis en enhed ikke er i linjeorganisationen og ikke hører under “XX Kommune”, men har en it-konto i it-systemet med den brugervendte nøgle, som er sat i konfigurationen, skal den markeres som "Selvejende institution".

3. Skjult: Hvis organisationsenheden hører under en enhed, der har sit UUID i listen "hidden" i konfigurationen, markeres enheden som skjult.

4. Uden for organisation: Hvis enheden ikke overholder nogen af de ovenstående regler, markeres den som "uden for organisationen" - altså som en del af bruttoorganisationen

Brugergrænsefladen - organisationsvalg#

Nedenfor ses en række eksempler på, hvordan det i MOs brugergrænseflade er muligt at vælge den organisation, man er interesseret i at se.

Umiddelbart over visningen af organisationshierarkiet findes en dropdown, hvor det er muligt at vælge, hvilken organisation der skal vises:

organisationsdropdown

Vælges “Linjeorganisation”, vises den (også kaldet den administrative organisation):

linjeorganisationen

Vælges “Selvejet institution”, vil selvejende enheder blive vist:

selvejetinstitution

Vælges “Bruttoorganisation”, vil alle organisationsenheder i MO blive vist (ufiltreret):

bruttoorganisationen

Eksport af den rette organisation til 3. parts systemer#

Det er muligt ud fra de regler, der er beskrevet i afsnittet "Regler for opmærkning af organisationsenheder i MO", at sende specifikke organisationer til eksterne systemer.

FK Organisation og Active Directory vil således typisk modtage den administrative organisation, mens organisationsdiagrammet typisk udstiller den administrative organisation og MED-organisationen.

Hvis man er interesseret i fx at få selvejende institutioner sendt til FK Organisation også, er det ligeledes muligt takket være opmærkningen.

Back to top